Tanken om nybyggeri er noget, der kan sætte gang i drømmene

Går I i tanker om nybyggeri gør Lind & Risør processen smidig og overskuelig. Fra det allerførste møde med en af vores byggerådgivere. Til flyttebilen bakker til. Og I har et arkitekttegnet hus for livet.

Er der noget som et nybygget hus? Et hus I helt selv har fået lov til at præge. Og som kan rumme præcis de behov I har. Med et arkitekttegnet hus fra Lind & Risør får I et hus helt uden kompromiser eller halve løsninger. Vores arkitekters fornemste opgave er at tage udgangspunkt i jeres drømme og ønsker. Og det er de faktisk rigtigt gode til! Vi hjælper jer med at bygge nye hus i gammel stil, patriciervilla, murermestervilla, funkishus, huse i 1,1 ½ , 2 eller forskudt plan, ja, vi kunne blive ved! I kan naturligvis få præcis den stil, der passer jer, fra klassiske til moderne - og alt derimellem.

Hos Lind & Risørs inspirationskatalog finder I ikke faste husmodeller eller typehuse. Vi vil nemlig hellere vise jer en række muligheder og lade jeres ønsker og drømme opstå derfra. Og kataloget er fyldt med eksempler på andre, der har gjort det samme. F.eks. har et hus erstattet en overdækket terrasse med en sideforskudt tilbygning, et H hus har fået hævet sin midterbygning efter bygherrens ønske for at give øget loftshøjde til husets hjerte, køkkenet. Og et tredje hus har fået tilføjet en stor glaskarnarp for at trække mere sollys ind i køkkenet. Desuden er det altid muligt at tilføje en ekstra dimension til jeres nybyg, f.eks. carport eller overdækket terrasse.

Inden I kommer i gang med jeres husbyggeri, har I et møde med en af vores erfarne byggerådgivere. Ud over at kunne rådgive jer til den bedste løsning for jer, fungerer en byggerådgiver også som fast kontaktperson, som I altid kan henvende jer til, hvis I har spørgsmål eller er kommet i tvivl. For når man bygger nyt hus er her mange beslutninger, der skalt tages, f.eks. valg af indretning, indvendige materialer og finansiering. Derudover ved jeres byggerådgiver alt om kommunalplaner, infrastruktur m.m. Og er desuden specialist i planlægnings- og byggefasen af jeres nye Lind & Risør hus.

Kvalitet har altid været et Lind & Risør-varemærke. Alle vores arkitekttegnede huse er opført af vores egne professionelle håndværkere, simpelthen for at sikre en ensartet og meget høj kvalitet i alle vores huse. Alligevel mener vi, at Lind & Risør kan levere kvalitetshuse til en konkurrencedygtig pris. Og vi synes også vi har markedets bedste standard materialevalg med bl.a. væghængte toiletter, gipslofter og træ- eller flisegulve overalt. Desuden er listen over alt dét, der er inkluderet i vores huspriser lang. Husk, når I skal vælge byggepartner og sammenligne priser, at kigge på, hvad der er med som standard.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til vores produkter, services eller andet.

KUNDEREFERENCER

Nyt hus i nyt boligkvarter

Drømmehuset

Familien Marstrand savnede mere plads og en rigtig familiehave. Der var lige én byggegrund tilbage i et hyggeligt nyt Lind & Risør-villakvarter i Vindinge, kun 3 km fra Roskilde centrum – og familien slog til. Grunden blev købt. Nu manglede kun opførelsen af selve huset.

I samarbejde med en arkitekt fra Lind & Risør tog familien udgangspunkt i en dobbelt-knækhusmodel fra byggefirmaet. Men det var kun udgangspunktet. Herfra var der frie tøjler – og familien kunne mere eller mindre få lige det hus, som de drømte om. De rykkede blandt andet rundt på nogle vægge i stue- og forældreafdeling, vinduer ligeledes, og så blev der valgt et ekstra, ikke planlagt rum. Et aktivitetsrum. ”Det havde vi ikke umiddelbart tænkt, vi havde behov for,” fortæller Benedikte.  ”Men vi kan allerede nu se, at det giver en kæmpe merværdi at have sådan et rum, hvor der er plads til leg og udfoldelse.”