Engelsk landhygge i dansk designhus

Efter at have boet syv år nær Guildford, England, flyttede familien Alsing i 2006 hjem til Danmark.

Det føltes naturligt for Jeannette og Jørgen Alsing – med de tre drenge, Alexander, Theodor og Victor – at vende hjem til Allerød: Byen, hvor både Jeannette og Jørgen er vokset op, og hvor en stor del af deres venner og familie stadig bor. Efter at have boet til leje i en kort periode, faldt interessen på en Lind & Risør-villaudstykning i Lillerød, vest for Allerød. Og inden kort tid, havde familien købt grund og ny bolig: et Lind & Risør hus i Skagenshus arkitektur.

Jeannette var fra starten i førertrøjen, hvad angik styringen af byggeriet og var tit ovre og besøge byggeriet, når hun cyklede hjem fra arbejde. Både hende og Jørgen var meget glade for byggeprocessen og håndværkerne: Jørgen: ”Dem, der lavede badeværelserne kom og viste os, hvordan de havde skåret fliserne med små detaljer. Jeg kunne mærke, at det var nogle håndværkere, som satte en stor ære i at gøre et godt stykke arbejde. Og ham, der lavede listerne – René? Super fyr. Maleren? Super maler!”
Jeannette: ”Ja, han stod en dag og fortalte mig – da han havde malet væggene og sat filt op – om jeg kunne se, at det hele var snorlige. Kanterne. Han var helt oppe på mærkerne!”
Parret opsummerer, at det også har været ”tungen på vægtskålen”, at familien har kunnet besøge et helt kvarter – opført af samme byggefirma – hvor de har kunnet tale med andre familier om deres indtryk af Lind & Risør. Det betød meget, at det byggefirma, de valgte, havde et ordentligt ry.

Det færdige hus fremstår i dag som et vidne på familiens engelske baggrund og opholdet i et over 100 år gammelt engelsk landhus. Stilen er ført videre i det nye hus – hvor den romantiske engelske landstil er kombineret smagfuldt med dansk funktionalitet, enkelhed og fokus på lys.

En vigtig årsag til at bygge nyt, udover minimal vedligeholdelse, har været Jørgens astma og allergi; noget, der har fulgt og plaget Jørgen gennem længere tid, i flere forskellige boliger. Udover at familiens nye hus er tæt og energirigtigt bygget med moderne materialer, er det, som alle nye Lind & Risør-huse, udstyret med ”Genvex”: et selvstyrende udluftningssystem, der sørger for ren luft, god varmefordeling og ikke mindst et supergodt indeklima. Jørgen: ”Det, der er fantastisk ved et hus som det her, er, dels, at det er ordentligt isoleret; så er der gulvvarme; og så måske det allervigtigste: Vi har Genvex med udsug i alle rum… Det er en enorm forandring i livskvalitet for mig.” Faktisk er Jørgens allergi og astma i dag pist væk! Og fugt og dug i underkanten af husets vinduer, som man tit ser i mange, også moderne huse, er der heller ikke noget af her.

Den ydre oplevelse med at flytte ind i et nybyggerkvarter har også været spændende for familien.

Jørgen: ”Det var været en positiv ting for os. Der er selvfølgelig også ulemper – det grønne vokser selvfølgelig langsomt her i starten. Vi har dog valgt at fokusere på de positive ting.” En af fordelene er her manglen på ”ligusterhæk mentalitet”, for som Jeannette uddyber: ”lærer man folk bedre at kende, i forhold til, hvis man har en færdigvokset hæk.” Allervigtigst har det dog været for familien at bo i et område med andre børnefamilier, hvilket Victors første dag i børnehave hurtigt viste: ”Der var tolv fra vores område, Møllemosen, som startede op sammen!” griner Jeannette.