Plads til de personlige valg

Familien Jensen fik opført deres nye 180 m² villa akkurat, som de ville ha’ den. Og så blev de positivt overrasket over byggefirmaets service og engagement for godt håndværk.

Familien med Carina, Jesper og deres tre piger Laura, Louise og Lærke ville gerne have et nyt hus tæt på deres nuværende bolig i Allerød, nord for København. Lind & Risør havde den rigtige byggegrund og efter at have set to udstillingshuse fra byggefirmaet, slog familien til.

Under byggeriet kiggede familien indenom hver dag. Og så snart at vinduerne var sat på plads, fik de en nøgle til huset, så de kunne komme og se byggeriet på tæt hold, når de end ville. Også rart, da der en dag dukker en ekstra bestilling op: Jesper: ”Vi fik en centralstøvsuger leveret. Uden nogen aftale om at få den sat op. Lind & Risørs håndværkere, der gik herude, ville dog gerne hjælpe os med at sætte den op. Det var super, at de gad det!”

Familiens stilfulde valg med at lade den flotte brune gulvklinke i husets fællesrum gå uhindret gennem rum – uden dørtrin til at skille – var en større anlægningsopgave, som Lind & Risørs murer, Martin, dog kastede sig velvilligt over: Carina: ”Det krævede lige, at han satte sig ned og regnede på det, kan jeg huske. Men han klarede det meget flot.”
Det færdige resultat binder i dag de berørte rum sammen på en elegant måde. Og det er en sand fornøjelse for familien at færdes fra rum til rum.

Da familien Jensen ingen større bygge- og håndværksmæssig erfaring havde på forhånd, var det fantastisk for dem at kunne overlade styringen og sikringen af kvalitet og godt håndværk til professionelle fagfolk, som prioriterede dette. Det frigav familien til at tænke over de vigtige personlige valg i opbygningen af deres drømmebolig.

Og så skader det jo ikke, at kvalitet og godt håndværk er alfa og omega for netop Lind & Risør, hvilket i høj grad også viste sig på afleveringsdagen: Jesper: ”Vi skulle gå huset igennem for eventuelle fejl og mangler, og vi havde taget en liste med fejl med, som der jo altid er lidt af. Men det havde byggelederen også! Han havde selv skrevet langt de fleste ting ned, som vi havde lagt mærke til. Og mere til. Så der var ikke noget med at forsøge at feje ting ind under gulvtæppet. Det var vi ret imponerede over.”

Udover den flotte håndværksmæssige finish og bevidstheden om, at deres hus er bygget med kvalitet for øje, er familien meget tilfredse med det fantastiske indeklima, som et helt nyt, moderne hus har.