Hvad skal det betyde – ’bevaringsværdig?

Julie og Mattias Melkersen måtte kæmpe en hård kamp mod kommunen, før deres drømmehus blev opført.

“Det lignede sådan en norsk skov, hvor der lå en lille træhytte.”

Sådan beskriver Mattias Melkersen synet af den cirka 1200 m² store grund midt i Birkerød, som han og hans kone, Julie, havde udset sig som stedet for deres nybyggeri. Ideel til opførslen af familiens planlagte Lind & Risør-hus. I vejen stod blot det mindre skovareal … og så et ældre, henfaldent hus: En sort træhytte fra 1938 på 69 m².

Et brev med en gevaldig overraskelse

Forventningerne om et dejligt, nyopført hus fra Lind & Risør får dog en hård medfart.
Kort tid efter køb af ejendom får familien sig nemlig en gevaldig overraskelse. I et velkomstbrev fra kommunen, står der på allerførste linje: ’Kære ejere af bevaringsværdig bolig’. Og så er tonen sat.
“Jeg tænkte, det er bare løgn det her. Hvad skal det betyde – ’bevaringsværdig?’ ” fortæller Mattias.

Nyt hus ved siden af det gamle

Parret beslutter at gå i dialog med kommunen om opførelsen af et nyt hus ved siden af det gamle, på den heldigvis ret rummelige skovgrund. Kommunen stiller dog krav til, at det nye hus skal have arkitektoniske ligheder med det gamle.
Mattias tager derfor kontakt til en arkitektven fra Vejle, som – i samarbejde med familien, kommunen og arkitekten hos Lind & Risør – går i gang med at arbejde på byggetegninger, og i syvende forsøg kommer der endelig et gennembrud.
Hele to år efter grunden blev købt, kommer den endelige byggetilladelse, midt i familiens sommerferie. En stor lettelse ifølge Mattias:
“Vi havde fældet alle træer, grunden var klar, og så gik Lind & Risør i gang med gravemaskinen. Siden da har vi gået og glædet os hver dag i seks måneder under byggeprocessen, set håndværkerne hver morgen klokken seks stå og grave med lys på – og det har bare været en helt fantastisk fornemmelse!”

Alt endte lykkeligt

I dag overskygger resultatet alle de strabadser, som familien Melkersen har været igennem.
De har måttet give afkald på enkelte af deres ønsker til et nyt hus og har betalt ekstra for specielle byggeløsninger grundet den besværlige proces med kommunen, men alt i alt kunne familien ifølge Mattias ikke være mere tilfreds:
“Vi er gået på kompromis med, at alt det ydre jo skulle tilpasses kommunens krav til stil. Huset set udefra er dog blevet rigtig godt. Processen har også været med til at gøre, at vi har fået et meget mere specielt og personligt hus.”
Efter at have boet i det 69 m² dårligt isolerede træhus med G2-energimærkning i to vintre, er familien nu glade for at flytte over til deres nye drømmehus på 203 m² med A-energimærkning.
Og der var ikke langt at flytte. Blot 10 meter!