Rækkehuslivet - det moderne hus til den moderne familie

Et helt nyt, moderne rækkehus. Her bor familien Foldager: Casper, Yen og deres lille søn, Simon. Familien er blevet glad og klog på rækkehuslivet med alle dets fordele.

Familien kom ned på jorden

Familien Foldager valgte at flytte fra deres ejerlejlighed i Valby til et helt nyopført 2 plans Lind & Risør-rækkehus i Karlsunde. Fra by til land. Og fra én boligtype til en anden.

I dag er familien i bogstaveligste forstand kommet “ned på jorden”. “Det sætter vi meget pris på,” fortæller Casper. “Med barnevogn har det eksempelvis været en del nemmere.” Rent lavpraktisk er det også blevet lettere at finde plads til bilen, end da familien boede i downtown, trafikerede Valby. Med til rækkehuset hører der nemlig en carport, lige ved indgangspartiet. Praktisk og funktionelt – et gennemgående kendetegn for lige netop dette rækkehus.

Da familien valgte at købe rækkehuset i Karlsunde, havde beliggenheden en stor betydning. At der var nærhed til København, strand, S-tog, motorvej, ligesom indkøbsmuligheder og børneinstitutioner også var tæt på. Andre ønsker var orienteret mod selve huset. Carport, udhus, altan og lækre kvalitetsmaterialer i HTH var noget, som familien syntes godt om.

Moderne hus med moderne bekvemmeligheder

Rækkehusets minimalistiske funkis look tiltalte specielt Casper og Yen. Deres lejlighed i Valby var også af nyere dato, og med rækkehuset i Karlslunde fik familien et hus med et moderne, stilrent udseende og en yderst strømlinet, enkel arkitektur, men også et hus med mange moderne bekvemmeligheder.

Udover at være ekstremt praktisk med hver en kvadratmeter udnyttet – og eksempelvis masser af indbyggede skabe og depotrum smart lagt ind under trappen – har Yen for eksempel også lagt mærke til gulvvarmen i deres nye hus: “Vi havde også gulvvarme i lejligheden, men der gik altid lidt tid, før man mærkede effekten. I huset her mærker man varmen med det samme”.

Det har gjort indtryk på parrets venner og bekendte, at funktionaliteten er rigtig god i huset. En lille terrasse bagtil og en gårdhave fortil – sidstnævnte afskærmet ud til vejen af et lille udhus og carport. Mere skal der ikke til. Alt er samlet og udnyttet godt på parcelens forholdsvist begrænsede areal og i selve huset. Samtidig har man bevaret udsigten fra lejligheden i Valby. Blot nu erstattet med udsigt til grønne fællesarealer, som man kan følge fra altanen og de store panoramavinduer på 1. salen. “Ikke så langt herfra, kan man faktisk se fårene gå rundt på marken,” fortæller Yen.

Rækkehusets fordele

En af de helt store fordele ved at bo i rækkehus er ifølge familien, at man ikke skal bruge tid på vedligeholdelse. Som Casper bemærker: “Jeg kender ikke mange, der elsker havearbejde og vedligeholdelse af hus. Det gælder nok for mange husejere, at tid er det vigtigste. Vedligeholdelse tager tid, tid fra familien.”

Familien synes, det er trygt og rart at have andre mennesker tæt på ved at bo i en rækkehusbebyggelse. “Det kan vi egentlig ret godt li’ – vi kommer jo fra lejlighed, hvor vi er vant til, at man er tæt på hinanden. I et rækkehus har man lidt mere privatliv, men vi ser det faktisk kun som noget hyggeligt, at man har naboen inde ved siden af,” fortæller Casper.

Rækkehuslivet byder også på praktiske fællesløsninger, som for eksempel kollektive aftaler ved vinduespudsning og klipning af hæk – når den engang er blevet velvoksen. Alt står nemlig nyt i bebyggelsen, selv de mange buske og træer. Nu glæder familien sig til at “vokse til” sammen med hus og område i den lille oase i Karlslunde.

Familiens største plusser ved deres nye rækkehus

  • De 2 plan i huset og at adskillelsen mellem stueetage og 1. sal er udført i beton, er et stort plus for familien. Når man har gæster på besøg, så mærker man ikke, at der er så mange. Der kan sagtens være aktivitet i stuearealet, og så kan man have ro ovenpå. Og så er der selvfølgelig den fabelagtige udsigt på 1. salen.
  • Rækkehuset på 132 m² i 2 plan har en moderne opdeling. Køkken, stue, entré og gæstetoilet er i stueplan, mens 1. salen rummer de mere private rum: forældresoveværelse med walk-in closet, stort bad, kontor og børneværelse.