YES! Sådan skal det være

I Anders og Lines nye hus fra Lind & Risør er alle kvadratmetre aktiverede. Parret har kunnet sætte deres eget præg på huset. Deriblandt muligheden for at få en drømmestue – en af de helt store af slagsen.

I dag står familiens nye længehus fra Lind & Risør færdigt. Rejsen begyndte, da Anders og Line så en stor stue i et nybygget hus fra Lind & Risør. “Sådan en stue må vi også have,” sagde parret til hinanden.

Drømmen om den store stue

Muligheden for at få en stor stue har været den helt store bevæggrund for Anders og Line, da de besluttede at bygge nyt hus.

“Vi havde virkelig, virkelig lyst til at få en stor stue,” fortæller Anders. “Ved mange nye huse får køkken/alrum for meget plads på bekostning af stuearealet. Da vi til en julefrokost så en rigtig stor stue i vores venners nybyggede hus fra Lind & Risør, tænkte vi: Yes! Sådan skal det være.”

Planen blev hurtigt lagt for familiens nye hus – og nye stue:

Inde- og uderum skulle flyde sammen. Man skulle være i kontakt med hinanden, men stadig kunne være sig selv – uden at man sad klistret op og ned ad hinanden. Familien lagde desuden vægt på, at der ikke ville blive “spildkvadratmetre” i huset. Alle kvadratmetrene skulle simpelthen være aktiverede, hvilket betød absolut ingen gangarealer!

Vigtigt med god byggekemi

Da planerne til det nye hus nogle måneder senere var nedfældet, og byggetegningerne lå parat, kunne byggearbejdet få grønt lys til at gå i gang på den grund, som familien havde reserveret og købt af Lind & Risør.

I denne fase kiggede specielt Line dagligt inden om byggeriet, hvor hun tit talte med håndværkerne og spurgte dem om alt mellem himmel og jord. En god kemi var afgørende for Line. Det var vigtigt for hende at vide, at huset blev bygget af nogle mennesker, som hun havde det godt med:

“De var heldigvis alle sammen rigtig søde. Lige fra den gut, der gravede ud til fundamentet og stod ud af traktoren og hilste på os, da vi kom herned og kiggede, til snedkerne, der satte køkkenet op, og mureren, der lagde fliser. Det var simpelthen en fornøjelse. Det virkede på os som om, de godt kunne forstå, at det var en stor ting for os at bygge nyt.”

Fornuftigt at bygge nyt – frem for at renovere på gammelt

Der gik ikke lang tid før hele familien kunne pakke kufferterne i deres ældre 3 plans rækkehus – og flytte ind i deres helt nye hus.

I hele processen med at bygge nyt hus for første gang, har Anders og Line været glædeligt overrasket over økonomien i at bygge nyt – at “drifte det”. Ved totalberegningen kunne familien nemlig se, at der er god økonomi i at bygge nyt, frem for at købe og renovere på et gammelt hus.

“Vi troede, det her lækre nye hus var det mest dyre at gøre. Det viste sig, at det i virkeligheden var det mest fornuftige at gøre,” fortæller Anders.

I dag er hele familien flyttet ind: Anders, Line, de store børn, Anna og Albert samt familiens lille hund, Ziggy. Og stuen? Den er skam også blevet taget i brug. Familien er her blevet rigtig glade for de lyddæmpende loftplader, som Lind & Risørs byggerådgiver anbefalede at få sat op. Der kan nemlig nemt opstå en hvis klangeffekt i så stort et rum.

“Det er et stort hus og en stor stue,” slutter Line. “Men her må ikke føles stort at være i.”