Husmodel og husarkitektur er ikke kun et spørgsmål om smag og behag.

Det er i høj grad også med til at påvirke det udtryk jeres drømmehus giver. Klassisk, romantisk eller minimalistisk – valget er op til jer.

Hos Lind & Risør er vi ikke meget for at kalde vores huse for typehuse. Vi vil hellere kalde dem for dét de er: Inspirationshuse.

I bestemmer naturligvis helt selv, hvordan jeres drømmehus ser ud. Tag udgangspunkt i inspirationsmodellerne i vores katalog og tegn det hele om, så huset passer til jeres behov, både i størrelse, indretning og materialer.

Blandt vores mange inspirationsmodeller finder i længehuse, vinkelhuse, H-huse, Trempel-huse, 1½ plans huse og 2 plans villaer. Og alle er naturligvis kun individuel inspiration. Vores arkitekter tegner jeres drømmehus i tæt samarbejde med jer, så det passer nøjagtig til jeres families behov.

Længehus


Længehuset har en enkelt konstruktion med få byggesamlinger og er nemt at placere på stort set alle byggegrunde. Længehusets rektangulære og kompakte form udnytter pladsen optimalt.

Et forskudt længehus giver mulighed for at opdele opholds- og soveafdeling.

Huset er her vist i ArchLine arkitektur. Se alle arkitekturer nedenfor.

Længehus med sideforskydning


Huset er som længehuset særdeles velegnet til stort set alle byggegrunde. Men med sideforskydningen bryder man den lange facade på en spændende måde samtidig med at der skabes flere hyggekroge og terrassemuligheder. Denne udformning kan evt. kombineres med niveauforskydning hvis grunden har skrånende terræn.

Huset er her vist i ArchLine arkitektur. Se alle arkitekturer nedenfor.

H-hus

H-huset er stort og praktisk og har køkkenet som husets bankende hjerte. H-huset giver mulighed for at lave en god opdeling mellem børn og voksne med to separate afdelinger i hver sin ende af huset.

Huset er her vist i KUBEhus arkitektur. Se alle arkitekturer nedenfor.

Vinkelhus


Vinkelhuset kræver lidt mere plads, men har uendelige muligheder i planløsning og indretning. Vinklen skaber desuden de perfekte rammer til en dejlig terrasse.

Huset er her vist i Valmhus arkitektur. Se alle arkitekturer nedenfor.

Trempelhus


Trempel-huset er med sin moderne og minimalistiske arkitektur udviklet så spildpladsen er minimal.
Trempel-huset har f.eks. ingen skunke og udnytter derfor pladsen på førstesalen optimalt.

Huset er her vist i Fiskerhus arkitektur. Se alle arkitekturer nedenfor.

1 ½ og 2 plans huse


Ved at bygge i højden giver 1 ½ og 2 plans huse unikke muligheder for indretning og detaljer, men også at udnytte hver en kvadratmeter optimalt. 1 ½ og 2 plans huse placeres desuden nemt på byggegrunden.

Huset er her vist i Fiskervalmhus arkitektur. Se alle arkitekturer nedenfor.

DETALJERET ARKITEKTUROVERSIGT

Lind & Risør huse kan med ganske få eller helt uden ændringer alle opføres i 8 forskellige husarkitekturer:

Valmhusarkitektur
Funkishusarkitektur
ArchLinearkitektur
Fiskervalmhusarkitektur
Fiskerhusarkitektur
Byhusarkitektur
Skagenshusarkitektur
Rustikhusarkitektur
KUBEhusarkitektur

Rustikhusarkitektur
Klassisk Rustikhusarkitektur er en robust arkitektur med mulighed for opmurede gavle eller gavle med skråvinduer ved skrålofter i huset, der udføres med synlige limtræsbjælker over vinduer og døre og skråt udhæng på husets facader.

Valmhusarkitektur
Klassisk Valmhusarkitektur har dét, vi kalder ’blødt svaj’ og stort udhæng som giver mulighed for at gå tørskoet hele vejen rundt om huset. Udhænget kan også være med til at holde solen ude og dermed holde varmen nede om sommeren.

KUBEhusarkitektur
Moderne stramt look med helt fladt tag og zink på alle facader. Også velegnet til niveauforskydning.

Fiskervalmhusarkitektur
Nymoderne Fiskervalmhusarkitektur er en nyklassiker som er en kombination af to forskellige arkitekturer. Her blødes husets stramme look med skarpe afslutninger op af de afvalmede gavle.

Funkishusarkitektur
Funkishusarkitektur er en minimalistisk arkitektur med rene linjer og intet udhæng – og ensidig taghældning. Taget lægges med tagpap.

ArchLinearkitektur
ArchLinearkitektur er en stram og moderne arkitektur med rene linjer, zink og helt uden udhæng.

Fiskerhusarkitektur
Fiskerhusarkitektur er en minimalistisk og strammere arkitektur, hvor de murede gesimser og opmurede gavle, sammen med tagets afslutning, giver huset karakter.

Byhusarkitektur
Byhusarkitektur minder om Rustikhusarkitekturen, men udhænget på husets facader udføres vandret.

Skagenhusarkitektur
Skagenhusarkitekturen er en helt klassik arkitektur med stramme linjer, uden udhæng og med en endnu mere detaljeret arkitektur med murede gesimser i både facader og gavle.

CARPORT, VOGNPORT OG OVERDÆKKET TERRASSE

Husk at I også kan vælge at opføre jeres nye hus med en ekstra dimension i form af enten carport, vognport eller overdækket terrasse. Snak med vores byggerådgivere omkring de mange muligheder.