Nybyggeri kan sætte gang i drømmene

Går I i tanker om nybyggeri gør Lind & Risør processen smidig og overskuelig. Fra det allerførste møde med en af vores byggerådgivere - til flyttebilen bakker til og I har et arkitekttegnet hus for livet.

Er der noget som et nybygget hus? Et hus I helt selv har fået lov til at præge, og som kan dække præcis de behov I har? Med et arkitekttegnet hus fra Lind & Risør får I et hus helt uden kompromiser eller halve løsninger. Vores arkitekters fornemste opgave er at tage udgangspunkt i jeres drømme og ønsker. Og det er de faktisk rigtigt gode til! Vi hjælper jer med at bygge nyt hus; er drømmen en murermestervilla i klassisk stil? Et rækkehus eller funkishus? Eller et hus i 1 eller 2 plan? Ja, vi kunne blive ved! I kan naturligvis få præcis den stil, der passer jer, fra klassiske til moderne - og alt derimellem.

I Lind & Risørs inspirationskatalog finder I ikke faste husmodeller eller typehuse. Vi vil nemlig hellere vise jer en række muligheder og lade jeres ønsker og drømme opstå derfra. Kataloget er fyldt med eksempler på inspirerende løsninger. Eksempelvis er en overdækket terrasse blevet omdannet til en sideforskudt tilbygning, et hus har fået hævet midterbygningen efter ønske om at give øget loftshøjde til husets hjerte – køkken/alrummet. Og et tredje hus er opført med en stor glaskarnap for at trække mere sollys ind i køkkenet. Desuden er det altid muligt at tilføje en ekstra dimension til jeres nybyggeri, f.eks. carport, garage eller overdækket terrasse. Det meste er muligt når I først går i gang med et nybyggeri fra Lind & Risør.

Kvalitet gennem tiden
Kvalitet har altid været et Lind & Risør-varemærke. Alle vores arkitekttegnede huse er opført af vores professionelle håndværkere, simpelthen for at sikre en ensartet og meget høj kvalitet i alle vores huse. Netop derfor mener vi, at Lind & Risør kan levere kvalitetshuse til en konkurrencedygtig pris. Og vi synes også vi har markedets bedste standard materialevalg med bl.a. væghængte toiletter, gipslofter og træ- eller flisegulve overalt. Desuden er listen over alt dét, der er inkluderet i vores huspriser lang. Husk, når I skal vælge byggepartner og sammenligne priser, at kigge på, hvad der er med som standard – der kan være store forskelle.

Byggeforløb – fra drømme til det nøglefærdige hus
At bygge hus er en kompliceret proces, hvor mange spørgsmål melder sig undervejs. Til en start er det en god idé at gøre sig overvejelser om egne behov – og hvordan behovene kan udvikle sig på længere sigt, hvis familien f.eks. udvides.
Kom godt fra start og lav en grundig research: hvordan ser andre nybyggede huse ud – både ude og inde. Og søg inspiration fra både boligmagasiner og sociale medier eksempelvis Instagram og Pinterest, som bugner af inspiration til bolig og familieliv. Går I rundt med en idé, som I gerne vil have ført ud i livet, kan vores arkitekter hjælpe jer godt på vej ved at visualisere jeres ønsker så form, funktion og æstetik går op i en højere enhed.

Inden I kommer i gang med jeres husbyggeri, mødes I med en af vores erfarne byggerådgivere. Ud over at kunne rådgive jer til den bedste løsning for jer, fungerer en byggerådgiver også som fast kontaktperson, som I altid kan henvende jer til, hvis I har spørgsmål eller er kommet i tvivl. For når man bygger nyt hus er der mange beslutninger, der skal tages, f.eks. indretningen, indvendige materialer og finansiering.

Derudover ved jeres byggerådgiver alt om kommunalplaner, infrastruktur m.m. og er desuden specialist i planlægningsfasen af jeres nye Lind & Risør hus.

En ansøgning om byggetilladelse bliver sendt til kommunen og så snart denne er i hus, kan byggeperioden begynde. Selve byggetiden afhænger først og fremmest af husets størrelse, ligesom årstiden også spiller en rolle.

Valg af materialer
Når I skal vælge materialer, omfatter det alt fra murstenstype til hårde hvidevarer og varmekilder. Vores materialestandard er en af de højeste på markedet, hvilket bl.a. omfatter Siemens produkter, filt på vægge, væghængt toilet, gipslofter og trægulve/klinker i hele boligen. Alle vores standardiserede løsninger kan naturligvis tilpasses jeres behov, og uanset hvilke løsninger I står overfor der altid være et hav af spændende valg at træffe.

Valg af materialer spænder nemlig vidt – og I vil sikkert blive overrasket over, hvor mange valg der egentligt er. Vores byggerådgivere vil til enhver tid guide jer til at finde den rette balance mellem kvalitet, æstetik og økonomi. Måske I kommer ud for at skulle prioritere, hvis økonomien ikke kan rumme det hele. Overvej derfor, hvad der er vigtigt for jer i jeres nye hus, og hvad der skal kendetegne netop jeres hus. Langsigtede løsninger er som regel de bedste – især når det kommer til at bygge hus.

Og husk; nogle materialer kræver mere vedligeholdelse, som for eksempel træ, og det skal derfor med i overvejelserne.

Inden aflevering af jeres nye arkitekttegnede hus, gennemgår vi huset grundigt sammen med jer, og sikre at alle er tilfredse når vi overleverer nøglen til jer, og I kan starte et nyt liv i jeres helt eget unikke Lind & Risør hus.

Byggebudgettet
Sammen med de færdige plantegninger udarbejder byggerådgiveren og arkitekten et byggebudget, hvilket omfatter:

• Tegninger og beskrivelser af selve byggeriet
• Garanteret, fast byggepris
• Fast byggetid med dagbod
• Overslag over alle øvrige byggeomkostninger
• Totalt finansieringsoverslag
• Fremtidigt ejendomsregnskab

nybyggeri

HAR DU SPØRGSMÅL?

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til vores produkter, services eller andet.

KUNDEREFERENCER

Nyt hus i nyt boligkvarter

Drømmehuset

Familien Marstrand savnede mere plads og en rigtig familiehave. Der var lige én byggegrund tilbage i et hyggeligt nyt Lind & Risør-villakvarter i Vindinge, kun 3 km fra Roskilde centrum – og familien slog til. Grunden blev købt. Nu manglede kun opførelsen af selve huset.

I samarbejde med en arkitekt fra Lind & Risør tog familien udgangspunkt i en dobbelt-knækhusmodel fra byggefirmaet. Men det var kun udgangspunktet. Herfra var der frie tøjler – og familien kunne mere eller mindre få lige det hus, som de drømte om. De rykkede blandt andet rundt på nogle vægge i stue- og forældreafdeling, vinduer ligeledes, og så blev der valgt et ekstra, ikke planlagt rum. Et aktivitetsrum. ”Det havde vi ikke umiddelbart tænkt, vi havde behov for,” fortæller Benedikte.  ”Men vi kan allerede nu se, at det giver en kæmpe merværdi at have sådan et rum, hvor der er plads til leg og udfoldelse.”